Lidt om mig!
Jeg hedder Asger Johansen, er 22 år og er saxofonist! Jazzinteressen startede eftersom min far, Mogens Johansen, er saxofonist og klarinetist. Derigennem er jeg blevet introduceret til jazz'en. Jeg har helt fra starten vidst, at det er jazz, jeg vil spille. Jeg var flere år fast festivalgænger på Femø Jazzfestival, hvor jeg som 17 årig spillede med Jesper Thilo og Hugo Rasmussen i Mogens Johansens Quintet.
I 2000 startede jeg på Sejergårdsskolens musikefterskole, hvor jeg dannede mit eget band, Asger Johansen And His Tall Stars, der eksisterede i 6 år og spillede på en stor del af de danske jazzklubber og jazzfestivaler. Da Tall Stars har været en stor del af min jazzkarriere med mange jobs, fremgår disse under fanen referencer.
Efter efterskolen gik jeg på Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg spillede i Sankt Annæ Big Bandet. Derefter arbejdede jeg et år i Hi-Fi Klubben og studerer nu til civilingeniør på DTU.
Idag har jeg en jazzkvintet samt to jazztrio'er, som jeg vil præsentere på denne hjemmeside. De henvender sig til hver deres type arrangement.
